Intet billede eller video
King Dude
...
...
kl. ...
headquarters
Forsalg: 100,- / Dør: 125,-
Om dette arrangement
I en tid, hvor amerikansk folkemusik har mistet forbindelsen til sine blodige rødder, søger King Dude at oplyse mørket med sex, død, kærlighed, vanvid og Lucifers lys. Siden 2006 har hans hengivne rock'n'roll været både mediet og budskabet; hans hæse baryton og djævelsk rå sangskrivning er de værktøjer, han bruger til at tænde åbenbaringens flamme i alle, der møder ham. ➤ HQ åbner: 19:00 ➤ Koncertstart: 20:00 ➤ Forsalg: 100 kr. ➤ Entré: 125 kr. King Dude: Takket være tidligere udgivelser på Dais, Avant!, Bathetic, Clan Destine og Ván Records, en række højprofilerede festivaloptrædener og en utrættelig turnéplan – ofte side om side med navne som Ghost og Earth – har den sølvtungede singer/songwriter fundet et stadigt voksende globalt publikum, som han kan dele sin profetiske vision om håb og frelse med: en villig menighed, hvis hævede stemmer og trampende fødder med sikkerhed forvandler hans koncerter til luciferianske vækkelsesmøder. King Dude er en blåøjet Mefistofeles med en akustisk guitar; han klæder sig som Johnny Cash og synger, som om han sprang foran Robert Johnson i køen ved skillevejen. Hans stemme kan skifte fra at være hjemsøgende og sårbar til et tordnende, næsten-bibelsk raseri på et enkelt åndedrag, og han forener det hellige med det profane med pomp, pragt og et hånligt smil. Han synger om døden på samme måde, som han synger om at knalde. Med inspiration fra country, blues, americana og britisk folk (og en baggrund i heavy metal) kanaliserer King Dudes rå, hypnotiske hymner fortiden, mens blikket er stift rettet mod en åbenbarende fremtid.





