Lack + Smertegrænsens Toldere + Worried Sick

Om dette arrangement

Ok. Der spiller tre bands på HeadQuarters den 12 September. De er sådan ret forskellige, lissom, men de har også så’n overlap, ik? ➤ HQ åbner: 19:00 ➤ Koncertstart: 20:00 ➤ Forsalg: 75 kr. ➤ Entré: 100 kr. ➤ HQ DJs: 23:00 - 05:00 (fra 00:00 - 40 kr. inkl. garderobe) Lack er guitar, bass, trommer og vokal. Det svinger på en aggressiv måde og er melodisk på en støjende måde. Eller er det den anden vej rundt? Siden deres debutalbum i 2001 har Lack nægtet at gentage sig selv. Så hellere brænde en masse broer løbende. Lack udgiver deres fjedre album, et album om arbejde, arbejdere og volden i vores liv og fejrer det med en koncert på HQ. Lack lyder som Lack og det har de altid gjort. De har konstant genopfundet sig selv, ud af stædighed, kedsomhed og nysgerrighed på hvor langt de kollektivt har kunnet skubbe musikken. Debutalbummet Blues Moderne: Danois Explosifs (2001) var hardcore hærg, Be The Pulse (2005) var anspændt, uforløst posthardcore og Saturate Every Atom (2008) var androgyn rock. Det er beskidte basostinater og drevne trommer, melodiske guitarer, og halvt sunget, halvt skreget vokal. Lack udgiver deres fjerde album, en plade om arbejde, arbejdere og volden i vores liv. Smertegrænsens Toldere, eller bare ‘Tolderne’ i folkemunde, er det hurtigste band i byen. Det er hardcore punkrock i egentlig forstand. Der er absolut ingenting, der bliver trukket i langdrag. Der er nærmest ingen Introer, C-stykker eller bangerslutninger. Det er bare fuld ild fra start til slut og hvis køen til herretoilettet er lidt for lang når du skal pisse fordi du har drukket fadbamser med vennerne, så når du ikke at se dem spille, de der 45 sange på 20 minutter, eller hvor mange det nu er. Lyrik på dansk, ja tak. Worried Sick er David Mussholms soverkammer low-fidelity popmusik med ondt i livet. Det er angst, rastløshed, og melankolsk og det er bare godt skrevet. Live er Worried Sick en foranderlig størrelse med skiftende instrumentering og vist nok også musikere. Så ingen koncerter er ens og det er fedt.