POWERSOLO - 30 ÅR/RIP IT! RELEASE PARTY

Om dette arrangement

Powersolo fejrer 30 år og udgivelsen af det nye album Rip It - kom og vær med til en aften, du sent vil glemme! ➤ Dørene åbner: kl. 20.00 (Bemærk: Vi åbner lidt senere denne aften grundet forestilling på Bora Bora!) ➤ Koncertstart: kl. 21.00 ➤ Entré i døren: 50 kr. ➤ HQ DJs: kl. 23.00 – 05.00 (Entré efter midnat er 40 kr. inkl. garderobe) Powersolo - 30 år / Rip It!: Rip It udkom den 23. oktober 2026 via Crunchy Frog og markerer endnu et modigt kapitel i karrieren for PowerSolo, projektet som Kim « Kix » Jeppesen startede i 1996. Til dette album har den danske musiker slået sig sammen med Charles Lee Shapiro, en ligesindet sjæl, for at dykke ned i musikhistorierens glemte hjørner og blande garagepunk, vanvittig rockabilly og rå lyd-eksperimenter. Albummet, der er indspillet i en kælder, bevarer en rå, spontan energi, som altid har defineret bandets tilgang. Identiteten af Rip It ligger i dets kontrollerede kaos og fængende melodier, hvor hvert nummer synes at have sin egen distinkte personlighed. Indflydelserne er eklektiske, men altid fordøjet med en legesyg, respektløs frihed, der minder om de obskure opsamlinger fra 60'erne og 70'erne. Arrangementerne, som til tider er minimale og til tider mættede, skaber slående kontraster mellem skarpe guitar-riffs, ubarmhjertige rytmesektioner og hypnotiske synth-indslag. Identiteten af Rip It ligger i dets kontrollerede kaos og fængende melodier, hvor hvert nummer synes at have sin egen distinkte personlighed. Indflydelserne er eklektiske, men altid fordøjet med en legesyg, respektløs frihed, der minder om de obskure opsamlinger fra 60'erne og 70'erne. Arrangementerne, som til tider er minimale og til tider mættede, skaber slående kontraster mellem skarpe guitar-riffs, ubarmhjertige rytmesektioner og hypnotiske synth-indslag. Numre som What's the News og Bad Food and Violence er indbegrebet af denne dynamik, med stramme riffs og tekster, der svinger mellem absurditet og provokation. My Songs, inspireret af en Sting-turnéplakat, forvandler en ego-erklæring til en musikalsk joke, hvor gentagelsen af titlen bliver et komisk ledemotiv. Leave Me Alone, med den grønlandske kunstner Nive Nielsen, introducerer en uventet politisk dimension, mens titelnummeret Rip It fordyber lytteren i en synth-trance, med guitarlinjer der synes at danse hen over sindets overflade. Rip It står som en kulmination i PowerSolos diskografi, et band der har brugt tre årtier på at trodse konventionerne for god smag. Albummet gør mere end at trække på rock'n'rollens rødder; det mishandler, forvrænger og genopfinder dem med en næsten undergravende glæde. Resultatet er en plade, der nægter at stå stille, og som svinger mellem klogskab og absurditet, mellem hyldest og parodi, alt imens den bevarer en rå energi, der minder os om, hvorfor rock'n'roll stadig er en levende kraft. Samarbejdet med Nive Nielsen og udforskningen af temaer så varierede som hjertesorg og social satire viser, at PowerSolo aldrig tager sig selv for alvorligt, selvom de tager deres musik meget alvorligt. Det er denne spænding mellem lethed og engagement, der gør Rip It så fængslende og uforudsigelig.