
Frivillig på HeadQuarters
Vil du være med på HQ?
Fra 1. januar 2027 starter vi et frivilligfællesskab omkring spillestedet. Elsker du livemusik, søde mennesker og følelsen af at skabe noget sammen? Så vil vi gerne have dig med!
Skriv mig opMusik, mennesker og en plads på holdet
HeadQuarters er både spillested og discotek midt i Aarhus. Om aftenen fylder livemusikken kælderen, og om natten tager soul, funk og disco over på dansegulvet. Som frivillig på spillestedet er du med til at skabe gode oplevelser for gæsterne, artisterne og hinanden.
Måske har du lyst til at tage imod gæster, stå i koncertbaren eller hjælpe omkring scenen. Måske er du til foto og formidling eller har idéer til nye kulturarrangementer og sociale aktiviteter.
Vi vil også skabe et fællesskab, der lever mellem koncerterne, og som du kan være med til at forme. Du behøver ikke have det hele på plads eller vide præcis, hvad din rolle skal være. Nysgerrighed, gåpåmod og lyst til at være med er et godt sted at starte.
Det er godt at vide
- Du skal være fyldt 20 år, når du starter.
- Udgangspunktet er mindst tre frivilligvagter om måneden.
- Vi hjælper dig ind på holdet med introduktion og oplæring.
Leder du efter et lønnet barjob? Se Job på HQ
Skriv dig op til 2027
Det er en interessetilmelding. Vi kontakter dig, så vi sammen kan finde ud af mulighederne og næste skridt.





