Intet billede eller video
LARM + Flokk + Alpaca Red
...
...
kl. ...
headquarters
Forsalg: 100,- / Dør: 120,-
Om dette arrangement
Alpaca Red, Flokk og LARM går sammen for at skabe en triple-koncert i Aarhus. Tre bands, tre forskellige lyduniverser, alle med rødder i folk-musikken på hver deres måde. ➤ HQ åbner: 19:00 ➤ Koncertstart: 20:00 ➤ Forsalg: 100 kr. ➤ Entré: 120 kr. ➤ HQ DJs: 23:00 - 05:00 (fra 00:00 - 40 kr. inkl. garderobe) Alpaca Red åbner aftenen. Bag projektet står Nikolai Kjeldager Ryan, dansk-newzealandsk artist og forsanger i indiebandet Little Winter, der med Little Winter har spillet på SPOT Festival og Uhørt Festival og opnået op mod 43.000 månedlige lyttere. I Alpaca Red vender Nikolai tilbage til mere personlig musik, som han selv skriver og producerer, i et felt mellem folk, rock, indie og bedroom pop, med rødder i den sangskrivertradition han har med hjemmefra fra sin far, der selv er countrymusiker. Debutsinglen "Konnichiwa" markerer starten på et projekt, der veksler mellem enkle og klassiske sangstrukturer, og som Nikolai i øjeblikket bygger videre på med en kommende EP. Flokk fortsætter aftenen. Duoen Jonas Dammeyer og Anders Amundsen arbejder i et nordisk lydunivers, hvor det organiske og det elektroniske smelter sammen, og hvor sangene forsøger at fange de øjeblikke, der ellers ville forsvinde. Med rødder i det akustiske udtryk og en fælles fascination af folk-musikken skaber Flokk sange, der føles levende og håndholdte. Senest har de udgivet singlen "Kender Dem Ikke", en sang om at turde møde det ukendte med nysgerrighed. LIVE er ambitionen at skabe en følelse af samhørighed mellem mennesker og lade musikken suge publikum ind og lade dem blive en del af flokken. LARM slutter aftenen af. Bandet, bestående af Lasse, Andreas, Rasmus og Mads, der har spillet sammen siden barndommen, trækker tråde til Peter Sommer, Folkeklubben og APHACA og leverer dansksproget, følelsesladet og frembrusende indie folk-pop. LARM har netop vundet OPKOMMER: Country & Folk og har med bandet PATINA som sparringspartner klargjort det kommende album "Du er fri", der udforsker spændingsfeltet mellem fællesskab og ensomhed. Live udvides besætningen til fem musikere, og der er plads til både det stille og det bragende, tunge synths mødt af rivende guitar og fællessang, der efterlader publikum med et bankende hjerte. LARM er i øjeblikket aktuelle med tre singler, som alle leder op til deres kommende album.





