Intet billede eller video
The Preachers + Wailing Dunes + The Basement Projects
...
...
kl. ...
headquarters
Forsalg: 100,- / Dør: 120,-
Om dette arrangement
The Preachers, Wailing Dunes og The Basement Projects inviterer til en aften med masser af fuzz, blues'ey garagerock og generel fandenivoldskhed - når de fredag d. 28. august river HeadQuarters-kælderen fra hinanden! ➤ HQ åbner: 19.00 ➤ Koncertstart: 20.00 ➤ Forsalg: 100 kr. ➤ I døren: 120 kr. ➤ HQ Natklub: 23.00 – 05.00 (fra midnat – 40 kr. inkl. garderobe) The Preachers: Er du til fuzz? Er du til punk? Er du til syre? Så mød her dit nye yndlingsband. The Preachers er en duo fra København der med fuzzpedalen i bund og riffs der klæber til din hjerne spiller en knivskarp omgang garagerock som leder tankerne hen på adskillige bands fra den amerikanske vestkyst. Det larmer og det varmer! I løbet af de seneste år, har The Preachers udover at spille et hav af koncerter, blandt andet udgivet EP’en ‘Gateway Dreams’, indspillet en livesession og vundet det legendariske ‘Vesterbro mesterskab i Rock. Energien er i fokus når The Preachers spiller live, og du er garanteret en koncert med fuldt smæk på. Hvis du er til denim-jakker og torsdagsbajere, så er der ingen vej udenom at give The Preachers et lyt! Wailing Dunes: Wailing Dunes sænker dig ned de i det okkulte, det mystiske og det dunkle, alt sammen indenfor rammen af et præcist rockarrangement. I brydningen mellem det energiske og eftertænksomme, kulmineres oplevelsen i et indtagende liveshow. Midt i et rungende mørke, stiller de skarpt på lysets facetter. Denne teatralske folknoir konstellation, udspringer af frontfigur Sejer Villadsens vemodige og mytologiske tekstunivers. Musikken udhugges i tæt samarbejde med et yderst velspillende liveband, bestående af kompetente musiker, fra hver deres gren af musikken. Deres nyeste udspil “Eternity Blues” rusker op i evigheden, i en forfriskende flirt med Bluesrocken. The Basement Projects: The Basement Projects er et Aalborgensisk gadekryds af rock genre og inspirationskilder, det et kreativt frirum for tankemylder, impulser og lyst til at prøve noget nyt. Mange års musikalsk erfaring er blevet kogt ned til en stærk og koncentreret fond, der hviler på grundelementerne af den tidløse slut 60’er lyd. Med en vis fandenivoldskhed skabes der et nærværende og råt univers, der dirker låsen op til personlige og sårbare tekster som sarkastisk finder vejen frem via fortrængte daddy issues, misligholdt venskab, tidligere kærlighedsforhold og personlige udfordringer med alkohol og stress. Der skal noget ud!





